Lejebetingelser
Lejeren har ansvaret for det lejede materiel, så længe det er i lejerens varetægt. Lejeren skal selv sørge for forsikringsdækning. Borde, stole, service og pakkemateriale må ikke udsættes for fugt eller regn – alt skal opbevares tørt.
Levering eller afhentning
Ved bestilling oplyses om Ringsted Festudlejning skal levere de bestilte ting eller om lejer selv afhenter.
Lejeren opfordres til ved modtagelse af bestilling at tjekke om det leverede svarer til bestillingen. Dette for at afhjælpe evt. fejl og mangler hurtigst muligt. Vi kan ikke love at være til rådighed, hvis evt. mangler først opdages ved borddækning e. lign..
Ved levering af Ringsted Festudlejning betales der en mindre kørselstakst. Levering/afhentning forsøger vi at passe ind efter kundens ønske, men der kan forekomme travlhed, så vi må aftale alternativt tidspunkt for levering/afhentning.
Afhentning skal ske på forsvarlig vis, således at der tages mest muligt hensyn til de lejede ting. Afhentning af stabelstole skal ske i lukket bil (ikke trailer med presenning) og stabelstolene skal stå op under transporten. Kan dette undtagelsesvis ikke lade sig gøre kan stabelstolene transporteres liggende beskyttet af et tæppe i en lukket bil. Husk at medbringe tæpper. Klapstole og borde må gerne transporteres på trailer, blot der tages hensyn til vejret (overdækket trailer ved regnvejr og fugtigt vejr). Porcelæn, glas og lyskæder kræver en særlig opmærksomhed ved transport.
Lejeperiode
Der er ikke faste regler herfor, det aftales ved bestillingen. Skal de lejede ting benyttes over f.eks. 2 weekender, betales der reduceret pris for 2. gangs leje.
Betaling
Betaling sker kontant ved afhentning eller returnering af de lejede ting. Lejer betaler erstatning for itugåede eller bortkomne ting.
Betaling kan også ske ved overførsel til vores pengeinstitut eller ved at benytte mobilpay. Oplysninger om kontonr. og mobilpaynr. findes på den medfølgende ordrebekræftelse.
Mobilpay sker til Marianne eller Henrik Olesen.
Opvask m.v.
De lejede ting må gerne vaskes op i opvaskemaskine, men glas og service skal tørres efter med rene viskestykker efter afsluttet opvask.
Grunden hertil er, at “løbere” afsætter kalk på glas og service. Det er meget vanskeligt af få “løbere” vasket af glas og service, hvis det først har været tørret ind. Det er sket at glassene måtte kasseres.
Mellemlægsservietterne bedes lagt imellem tallerkenerne inden tilbagelevering.
Der må ikke benyttes skarpe genstande ved rengøring af sølvtøj
Sølvdækketallerkenerne skal efter brug tørres med en fnugfri klud. Er der spildt på tallerkenen fjernes dette bedst med meget varmt vand, hvorefter der tørres efter med en fnugfri klud.
Sølvlysestagerne skal rengøres efter brug. Benyt kogende vand og tør efter med en fnugfri klud. Sølvlysestagerne kan skilles ad, hvilket kan gøre rengøringen lettere. Det kan anbefales at benytte lysmanchetter og kvalitetslys.
Opvask kan aftales med udlejer, aftal dette ved bestilling.